TC Stålindustri ApS er en ordreproducerende virksomhed, som har eksisteret siden 1997. Vi har dygtige certificerede svejsere og fleksible medarbejdere. Vi arbejder inden for stål, rustfri samt aluminium. Vi er EN 1090-3 certificeret. Vi er godkendt til at arbejde for FLSmidth, hvortil vi fremstiller rørkonstruktioner/unit til olie, gas, vand og luft. Derudover diverse konstruktioner og beslag. I Københavns Lufthavne CPH renoverer og producerer vi dele for deres bagagebåndsafsnit.
Arbejdet foregår hos CPH og ofte om natten, hvor båndene er lukkede. Derudover udfører vi en del smedearbejde, såsom trapper, gelændere, reposer, sikkerhedsafskærmninger og lign.
Alsidig erfaring
Vi har erfaring med at fremstille dele til glarmestre såsom facader, baldakiner, rækværker samt diverse beslag. Her udfører vi også montagearbejde.
På Greve og Karlslunde stationer har vi fremstillet og monteret stålkonstruktioner for overdækninger af perronterræn, samt ventesale og rækværker for Banedanmark. I samarbejde med kunder kan vi udvikle og specielfremstille konstruktioner, maskiner, beslag og andre opgaver. Vi har bl.a. specielfremstillet beslag til kirker og andre fredede bygninger.
For en kunde, der laver partikelfiltre, har vi i tæt samarbejde produceret deres produktionsmateriel. Derudover kommer mange kunder med mindre opgaver så som maskinarbejde, alu svejsning, TIG svejsning, certificeret svejsning og andre smedopgaver. Intet er for stort og intet er for småt. Vi håber at ovennævnte har vakt din interesse og at du vil gøre brug af vores firma.
Styrket gennem opkøb og generationsviden
Som led i vores fortsatte udvikling og ambition om at styrke vores kompetencer overtog TC Stålindustri pr. 1. april 2025 Bjerregaard Montage, som tidligere havde videreført aktiviteterne fra Egby Smedie og Maskinværksted.
Opkøbet betyder, at vi bygger videre på mange års erfaring og stolte håndværkstraditioner inden for smede- og montagebranchen. Med integrationen af Bjerregaard Montage og den historiske tilknytning til Egby Smedie og Maskinværksted har vi styrket både vores faglige fundament og vores kapacitet, så vi i dag står endnu stærkere rustet til at løse både små og store opgaver for vores kunder.
Samtidig viderefører vi værdifuld knowhow, stærke kunderelationer og en håndværksmæssig arv, der går mange år tilbage – kombineret med TC Stålindustris moderne tilgang til kvalitet, fleksibilitet og specialfremstillede løsninger.